Ingrid Bayer Kristensen, vicestatsobducent
Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet

Den retspatologiske del af retsmedicinen omfatter findestedsundersøgelser, ligsyn og obduktioner inklusive identifikation (link til identifikationsafsnittet).

Findestedsundersøgelser
I forbindelse med dødsfald forårsaget af drab eller dødsfald i drabssuspekte situationer tilkaldes retspatologen sammen med politiets teknikere fra de kriminaltekniske centre (KTC). Retspatologens opgave på findestedet er at beskrive afdødes lejring, foretage en ydre besigtigelse med henblik på, om der foreligger et strafbart forhold eller ej, om eventuel dødsårsag, og at foretage en dødstids-bestemmelse inden for så vide rammer som muligt. Desuden er det retspatologens opgave at sikre biologiske spor fra afdøde, hvorimod selve undersøgelsen af findestedet samt sikringen af tekniske og biologiske spor på stedet er kriminalteknikerens opgave. I de fleste tilfælde afholdes retslægeligt ligsyn på stedet af retspatolog og politiembedsmand. Nogle gange transporteres den afdøde til de retsmedicinske institutter for afholdelse af ligsyn dér.

Retslægelige ligsyn
Disse udføres i 10-12 % af alle dødsfald efter forudgående anmeldelse af dødsfaldet til politiet, hvorefter politiet optager en rapport. I Sundhedsloven fra 2005, lov nr.546 – afsnit XIII (tidligere Ligsynsloven) er anført, hvilke dødsfald, der skal anmeldes til politiet. Ligsynet foretages af em-bedslæge/retspatolog sammen med politiembedsmand. Efter ligsynet udfærdiger retspato-log/embedslæge dødsattesten og underskriver den, og politiembedsmanden skriver ligeledes under på dødsattesten, når afdøde må udleveres til begravelse. Ved det retslægelige ligsyn tages der stil-ling til, om der efterfølgende skal være en retslægelig obduktion. Ifølge loven skal der være obduk-tion i forbindelse med et strafbart forhold eller mistanke herom, når dødsmåden ikke er klarlagt med tilstrækkelig sikkerhed ved ligsynet, og når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikker-hed ved det retslægelige ligsyn, og yderligere retsmedicinsk undersøgelse af politimæssige grunde skønnes påkrævet. Kun en lille del af de retslægelige ligsyn efterfølges af en retslægelig obduktion. I et stadigt gældende cirkulære fra Justitsministeriet 1970 fastslås dog, at alle dødsfald, der opstår i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer skal anmeldes til retslægeligt ligsyn med efterføl-gende retslægelig obduktion og tilhørende retstoksikologisk undersøgelse.

Retslægelig obduktion
Denne undersøgelse består i beskrivelse af beklædningsgenstande, ligets tilstand, særlige kendetegn, ydre læsioner samt en grundig undersøgelse af alle organer, inklusive hjernen.
I forbindelse med obduktionen kan der foretages CT scanning, MR scanning og røntgenundersøgel-se, når retspatologen finder behov herfor.
Samtlige læsioner, kendetegn og sygdomsforandringer registreres og beskrives i en obduktionsrap-port, der fremsendes til politiet med kopi til den embedslæge, der har afholdt ligsynet.
I forbindelse med de retslægelige obduktioner udtages der ofte materiale til yderligere undersøgel-ser, såsom retskemisk undersøgelse, vævsmikroskopi, bakteriologi, biokemisk undersøgelse, even-tuelt materiale til dna-undersøgelse og eventuelt materiale, der senere kan bruges til genetisk udred-ning. Når resultatet af de supplerende undersøgelser foreligger, vil der blive udfærdiget en afslut-tende/konkluderende obduktionsrapport, som fremsendes til politi og embedslæge. Pårørende kan indhente oplysninger om obduktionsresultatet hos politiet og embedslægen, eller eventuelt kontakte de retsmedicinske institutter for en samtale, men der udleveres aldrig skriftligt rapportmateriale fra de retsmedicinske institutter.