Emnet for Årskursus 2019 bliver Ulykker og ulykkesanalyse, et emne som altid har interesse, men som er blevet aktualiseret ved ulykken på Storebæltsbroen i januar 2019.
På kursets første dag vil vi lade deltagerne i undersøgelserne under og efter ulykken gennemgå deres arbejde. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane og deres engelske samarbejdspartner RailAIB vil fortælle om deres arbejde med at analysere ulykken.
På kursets anden dag vil Den maritime Haverikommision, Den Militære Haverikommision, Haverikommisionen for Vejtrafik samt Ulykkesanalysegruppen, OUH, fortælle om deres arbejde.
Vi håber at disse to dage vil virke befordrende på det fremtidige samarbejde mellem havarikommissionerne og de retsmedicinske institutter og de øvrige samarbejdspartnere.
Endeligt program, pris og oplysning om tilmelding kommer senere.
HUSK at mødet vanen tro starter allerede torsdag d. 31. oktober, med socialt arrangement og videnskabeligt formøde.