RETSMEDICINERENS ARBEJDSOMRÅDER

Peter Juel Thiis Knudsen, Vicestatsobducent
Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet

Retsmedicin defineres i Danmark som en enhed bestående af retspatologi og klinisk retsmedicin, retskemi, retsgenetik og retsantropologi. De enkelte dele heraf har forskellig status eller befinder sig på forskellige trin ud af eller ind i retsmedicinen. Hver enkelt del har sine særlige berøringsflader med andre fag, fagområder eller medicinske specialer. Der er endvidere tradition for, at en del retsmedicinske procedurer, i dette ords videste forstand, betegnes som retsmedicin, selv om de udøves uden for de tre institutter.

Som ansatte på et universitetsinstitut er retsmedicinernes opgaver definerede som forskning, undervisning og administration, men dertil kommer de opgaver, faget har for retsvæsenet, det såkaldte rekvirerede arbejde. Både forskning og undervisning hviler for en stor dels vedkommende på resultater fra det rekvirerede arbejde, eller er blevet inspireret heraf. Men grundforskning inden for de for retsmedicinen nærliggende områder som anatomi, patologisk anatomi, mikrobiologi osv. har en vigtig plads. Her gives en kort oversigt.

Retspatologi
Retspatologien er, som navnet siger, nært beslægtet med den klassiske patologiske anatomi. Der var i mange år sammenfald mellem lærestolene i de to fag ved universiteterne, og i mange lande er det fortsat sygehuspatologer, der foretager mange retslægelige obduktioner. Den patologiske anatomis metoder var i mange år hovedhjørnestenen for retspatologernes arbejde, støttet af retskemien, men den er derudover i de senere år blevet suppleret med den rivende udvikling inden for retsgenetikken og med retsantropologiens optagelse i retsmedicinen.
Det væsentlige arbejdsredskab for retspatologen er obduktionen og når han optræder som klinisk retsmediciner er det den objektive undersøgelse af ofre eller sigtede ved de kliniske retsmedicinske undersøgelser. Hvad obduktionen angår suppleres denne med findestedsundersøgelsen, der er en naturlig og nogen vil sige uundværlig del af undersøgelsen af mistænkelige dødsfald. Til de retslægelige obduktioner hører en række forskellige supplerende undersøgelser, såsom mikroskopiske undersøgelser, CT- og MR-scanning, mikrobiologiske undersøgelser og de nedenfor omtalte retskemiske, retsgenetiske og retsantropologiske undersøgelser.

Klinisk retsmedicin
Den kliniske retsmedicin er betegnelsen for de undersøgelser, som foretages på levende som led i retshåndhævelsen. Det drejer sig om personundersøgelser i forbindelse med personfarlig kriminalitet, herunder også voldtægtsofre, men også tilgrænsende områder, såsom undersøgelse af sigtede, som er kommet til skade under en forbrydelse osv. En særlig gruppe er undersøgelser af børn i sager om seksuelle eller andre overgreb. Også undersøgelser af asylansøgere, der angiver at have været udsat for tortur, og undersøgelser i forbindelse med aldersbestemmelse indgår i området.
Af hensyn til retssikkerheden skal arbejdet inden for retspatologien og den kliniske retsmedicin udføres pålideligt og korrekt, da resultaterne kan være afgørende for juridiske afgørelser.
Det er derfor uomgængeligt nødvendigt for tilliden til resulta­terne, at disse er kvalitets­sikret i videst muligt omfang. Aktiviteterne vedrørende de retspatologiske og klinisk retsmedicinske undersøgelser er godkendt (akkrediteret) af DANAK (Dansk akkrediteringsorgan), og alle tre institutter er godkendt i henhold til følgende standard: ”DS/EN ISO/IEC 17020”.

Retskemi
Retskemien eller toksikologien er en del af retsmedicinen, som har en lang tradition. De retskemiske afdelinger i København, Århus og Odense betjener deres egne institutter, men har endvidere hvad København angår landsdækkende opgaver, f. ex. alkoholbestemmelse i trafiksager. Dertil kommer effektundersøgelserne, hvor især ecstasy er i centrum og hvor der er et landsdækkende samarbejde.
De retskemiske afdelinger var de første i faget, der blev akkrediterede og er i gang med en teknisk avanceret udbygning for at kunne møde fremtidens mere og mere specialiserede krav.

Retsgenetik
Retsgenetikkens vigtigste arbejdsområde var tidligere faderskabsundersøgelserne, baseret på de klassiske blodtypeundersøgelser. Med DNA-teknologien er dette speciale vokset ganske betydeligt, blodtypebestemmelser foretages ikke længere, og man kan med DNA-teknik identificere prøver med meget stor sikkerhed.
Det nye DNA-register har betydet en stor mængde af prøver. Mundskrab-teknikken har afløst blodprøverne i rutinen, og en yderligere forfinelse med mitokondrie-DNA vil give endnu mere sikkerhed i arbejdet.

Retsantropologi
Retsantropologien er udsprunget af den klassiske antropologi og bygger på anatomiske undersøgelser af knogler. Den har dog også udviklet sig med inddragelse af moderne teknologi som f. eks. modellering af gangarter som led i opklaring af forbrydelser, og denne teknik har givet gode resultater de sidste år, både her i landet og i udlandet.

KONTAKT SEKRETÆR

Har du som medlem eller besøgende på hjemmesiden kommentarer, forslag eller brug for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte selskabet sekretær på
bastrup@health.sdu.dk

FACEBOOKGRUPPEN

Følg med i hvad der rører sig indenfor retsmedicin og deltag i debatten på selskabets facebook- gruppe. Gruppen er kun for selskabets medlemmer.
Gå til facebookgruppen