Peter Mygind Leth, Vicestatsobducent, ph.d.
Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet
En lægevidenskabelig embedseksamen er første skridt på vejen. Autorisation til selvstændigt virke som læge er næste skridt. Dette opnås efter 1 års basisuddannelse. Derpå følger så speciallægeuddannelsen. Den består af 1 år introduktionsuddannelse og 4 års uddannelsesstilling, begge fordelt med lige lang tid på et retsmedicinsk institut og på et eller flere patologiske institutter.
Den uddannelsessøgende har under uddannelsen en senioruddannelsesansvarlig, som sammen med den uddannelsessøgende har ansvaret for, at uddannelsen gennemføres efter planen. Der skal i løbet af uddannelsen, som ved enhver anden speciallægeuddannelse, udfyldes en logbog, som skal attesteres, og derudover skal følges de for uddannelsen obligatoriske generelle og specialespecifikke kurser, som udbydes af dels Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi, dels af Dansk Selskab for Retsmedicin samt af Sundhesstyrelsen. En nærmere beskrivelse af speciallægeuddannelsen findes på sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk).
De retsmedicinske institutter er universitetsinstitutter, så universiteternes sædvanlige krav om forskning og undervisningskvalifikationer gælder også for retsmedicinere. Det vil i praksis sige forskning på disputatsniveau for en lektor-ansættelse. Ved alle sådanne ansættelser nedsættes et fagligt bedømmelsesudvalg til vurdering af de indkomne ansøgninger. Forskningskravet er dog ikke noget uovervindeligt problem, men det kræver naturligvis, at man har lyst til at forske. Forskning er en vigtig del af retsmedicinerens hverdag. Det er ikke nok at besvare spørgsmålet: Hvorfor skete eksempelvis denne ulykke? Vi vil også gerne kunne besvare spørgsmålet: Hvordan kan vi undgå at det sker igen? Gennem en sådan forebyggende indsats kan en retsmediciner redde menneskeliv.
